År: 2010
Sted: Ikast arkitec: Arkitekt
arkitec vandt i samarbejde med KPC Byg Herning en indbudt totalentreprisekonkurrence om ny hal ved Ikast-Brande Arena, hvor vi bevist valgte at videreføre den fremragende arkitektur på det oprindelige halkompleks.
Udvidelsen er tro i sin udformning, placering og materialevalg og vil sikre en videreførelse af de gode intentioner fra det eksisterende bygningskompleks og respekten for dette. De forholdsvis store bygningskroppe er bevidst gjort mindre ved valg af den afvalmede form, den mørke fremtræden og ikke mindst ved at hallerne er ”gravet ned” i volde.
Den nye udvidelse med Hal C indeholder ud over det største hal areal tilhørende omklædningsfaciliteter samt et stort motionscenter på 1.salen.